De sidste par dage er gået med at læse Maren Uthaugs debutroman “Og sådan blev det”.
Det er ganske vist en del år siden, den udkom, og den har været på min to-do liste længe. Jeg kan kun sige, at den skuffede bestemt ikke.

Nøj, det er længe siden, jeg har været så gal på en karakter i en bog, men hende Grethe der, (altså stedmoderen) øj, hvor er hun dog provokerende…🤦‍♀️

Romanen følger Risten/Kirsten, som er flyttet til Danmark fra Nordnorge som barn. Historien hopper mellem nutiden, hvor hovedpersonen er en voksen kvinde med egen familie og fortiden, hvor hovedpersonens barndom er fokuspunktet. At blive revet ud af de trygge rammer og miste sin identitet, for derefter at skulle finde ud af, hvem man egentlig er, og hvor man kommer fra… og at finde hoved og hale i den tro og overtro, som er dybt indprentet i ens væsen.

Samtidig med de indre konflikter, som Risten/Kirsten kæmper med, så skal hun også forsøge at tilpasse sig stedmoderen Grethes ønsker og perfektionistiske behov, imens faderen ser passivt til. Jeg havde virkelig ondt af hende, imens jeg læste.

Det mest fascinerende er alt det, der ikke bliver sagt. Ingen af personerne udtrykker, hvad de egentlig føler – så man sidder hele vejen igennem bogen med en fornemmelse af, at det hele kan eksplodere, hvornår det skal være… Absolut værd at læse.

Oprindeligt postet på Instagram d. 15.5.2020.