Når man som jeg er fascineret af indre monologer, så er det meget svært at komme uden om denne klassiker.

Selvom Virginia Woolf udgav Mrs. Dalloway i 1925, så er der stadig noget underligt nutidigt over den. Der er krigsveteraner med PTSD. Der er en hovedperson, som også kæmper med det mentale i form af noget, der minder om angst og depression. Der er klasseforskelle. Der er klassiske kønsrollemønstre. Der er jagten på perfektionisme. Og der er tabet af frihed… Altsammen noget samfundet i dag også tumler med.

Man følger Clarissa Dalloways dag, fra hun køber ind om formiddagen og til hun holder selskab om aftenen. Undervejs skifter synsvinklen frem og tilbage mellem hende, hendes mand, Richard, og krigsveteranen, Septimus.

I princippet en ret intetsigende handling, men tag ikke fejl… Den er fuld af små fine detaljer, som får læseren til at sidde tilbage og tænker “wauw”! Især den indre monolog (som i litterære kredse kaldes stream-of-consciousness… Altså en form for bevidstheds-strøm) fungerer sublimt, så man næsten ikke opdager, at man skifter synsvinkel, og samtidig bliver læseoplevelsen virkelig intens.

Hvis ikke du allerede har mødt Mrs. Dalloway, så bør du gøre det snart…

Oprindeligt lagt på Instagram d. 19.5.2020.