“Min far er død. Og i går tog jeg livet af en elg. Sådan er det.”
Sådan lyder de første linjer af “Doppler”… Og derfra stikker det helt af i det mest mærkværdige, skæve og fuldkommen hysterisk morsomme plot, jeg har oplevet.

De kan altså et eller andet, de der nordmænd… Erlend Loe har forfattet en trilogi om livets værdier, hvoraf “Doppler” er første del.

Vi følger familiefaderen, Alexander Doppler, som i en åbenbaring af de tåbelige ting, vi mennesker går op i, vælger at gøre oprør mod “kompetencen”, og han forlader kone, børn og hus for at flytte ud i skoven sammen med elgen, Bongo. Igennem romanen kæmper Doppler med at få folk i samfundet til at acceptere, at han har forladt samfundet og nu er i ét med naturen. På trods af den forargelse det vækker, dukker der flere og flere mænd op i skoven, som også vil leve alene i naturen… Sammen får de nærmest skabt et skyggesamfund, hvor de side om side arbejder på at finde ud, hvad der er vigtigt i livet.

Jeg elsker romaner, som kan få mig til at grine, og det klarer “Doppler” til fulde. Det er helt klart en af de sjoveste romaner, jeg har læst til dato.
Sjov, på trods af et ret seriøst emne om opgøret med den perfekte tilværelse…

Aktuel og surrealistisk på en og samme tid.

Oprindeligt postet på Instagram d. 21.5.2020.