Denne roman tegner et dystert billede af samtidens sorte skole, hvor udenadslære og autoritær pædagogik var hverdagen for mange teenagere.

At kalde den en sværvægter blandt de klassiske litterære værker er nok ikke for meget at sige om Det Forsømte Forår af Hans Scherfig fra 1940, om end den fysisk ikke syner af så meget med sine blot 176 sider.

Man følger en gruppe skoledrenge fra de starter i mellemskolen og til de sidder til deres 25 års studenterjubilæum. Der gives et tydeligt indblik i det pres og uopnåelige idealer, som de unge mænd lever med, forventningspres som kommer både fra skolens side af, men så sandelig også fra forældrenes side. Som eksempel kan gives Fru Ellerstrøm, som er blevet enig med sig selv selv om, at nu skal hendes søn, Edward, være nr. 1 i klassen – det er nemlig ikke nok, at han er nummer 2.

Lektor Blomme er et kapitel for sig – introduktion er næppe unødvendig, alle kender og frygter denne latin-lærer, som ved sin blotte tilstedeværelse kan få al viden til at forsvinde fra hukommelsen.

Samtidig illustrerer romanen klart via Edward Ellerstrøm og Lektor Blomme, hvor hurtigt en elev kan bukke under for det enorme pres og gå fra at være stjerneelev og lærerens kæledægge til at være i fare for at skulle gå året om. Noget som får en knækket Edward til at søge hævn over den lærer, som truer hans fremtid.

En roman der altid kan læses én gang til, og som vedbliver at være relevant – selv i disse “åh-mit-liv-skal-være-perfekt” tiders samfundspres…
Det går nok alt sammen!

Oprindeligt postet på Instagram d. 6.6.2020.