Puha for en skummel omgang… Inger Wolf er altså helt eminent til at fortælle de virkelig grusomme og skræmmende historier. Det er 3 dage siden, at jeg læste Giften færdig, og det er først nu, at jeg føler mig klar til at beskrive, hvad det var, jeg læste.

Historien foregår i Norge, hvor brandefterforskeren, Klara Larsen, er sendt op for at hjælpe med at efterforske en voldsom hotelbrand. Som efterforskningen udvikler sig, står det hurtigt klart, at de ikke blot leder efter en pyroman, de leder efter en skruppelløs terrorist, som har klimaet som sit fokuspunkt. Og terroristen er klar til at ofre mange tilfældige menneskeliv ved hjælp af planter, som alle kan dyrke derhjemme.

Som det var tilfældet med den første del af serien, blev denne også læst i et stræk – siderne vendte nærmest sig selv… på et tidspunkt måtte jeg nærmest skælde mine øjne ud, fordi de ikke kunne læse hurtigere. Det er i den grad en serie, som ligger lige til mig! Jeg elsker alt ved Pyroman-serien – måske dog lige med undtagelse af en enkelt uheldig side-effekt…

Jeg sidder nu og kigger på min kaffe, og har ikke lyst til at drikke den. Hvordan kan jeg være sikker på, at der ikke er hældt noget forkert ned sammen med kaffebønnerne?? Tænk hvis kaffen er forgiftet!

Der går nok lige en uges tid, før jeg igen har glemt, at min kaffe kan være farlig…