Ravnens Rede er Leif Davidsens version af en gotisk spændingsroman, og det slipper han ret godt fra.

Hovedpersonen er Susanne Carlsen, en fraskilt freelancejournalist, som bliver tilbudt at være ghostwriter på sin tidligere elsker, den danske rigmand, Erling Skjolds selvbiografi. Den eneste hage ved aftalen er, at det skal foregår på hans slot på en ø ud for Bretagnes kyst, og at det forventes, at Susanne skal bo der, imens skriveriet står på.
Susanne har hårdt brug for pengene, så selvfølgelig takker hun ja.
Men hurtigt efter ankomsten går det op for Susanne, at der foregår ting og sager på slottet. Et slot fuld af hemmelige løngange, uhyggelige lyde, skumle besøgende og et mystisk personale. Den journalistiske nysgerrighed bliver vakt i hende, og det varer ikke længe, før Susanne er ude, hvor hun ikke kan bunde.

Som en inkarneret fan af Edgar Allan Poe, så kan jeg faktisk godt lide Ravnens Rede. Den helt særlige gotiske stemning passer godt ind i romanens stil, og man føler sig hensat til en anden tid og en anden verden, mens man læser. Dog synes jeg måske ikke helt, at slutningen passer ind i den gotiske stil – men det er måske også svært at få den gotiske stil til at passe til vores nutidige forventninger, så det er jeg villig til at se igennem fingrene med.

Oprindeligt postet på Instagram d. 24.7.2020.