I forbindelse med maj måneds læseudfordring fra @lindhardtogringhof, som lød på en feelgood-bog, så valgte jeg at benytte muligheden for at genlæse Danielle Steels “Signetringen”, som jeg læste første gang, da jeg fandt den på min mors bogreol i mine teenageår.

Udover det åbenlyse kærlighedselement (det er jo Danielle Steel, trods alt), så støder man også på identitetskriser, savn og sorg, en helt ufattelig vilje til at overleve og et stykke af verdenshistorien på godt og ondt.
Romanen foregår i et spænd på ca. 40 år og følger Adriana og hendes familie i 1930ernes Nazityskland. Da den 18-årige unge kvinde pludselig mister hele sin familie, starter en kamp for overlevelse. Man følger Ariana gennem krigen, gennem flugten fra Berlin til Paris, og derfra videre til USA, hvor hun skal forsøge at skabe sig et nyt liv… Med alt det Ariana må gå igennem og kommer hun stadig ud på den anden side, som en meget stærkere variant af sig selv. Og når man har læst den sidste side, så sidder man tilbage med en følelse af afslappethed og en “det skal nok gå”-fornemmelse.

Pludselig virker ens egne problemer ikke så store mere…

Oprindeligt postet på Instagram d. 23.5.2020.