Den Kroniske Uskyld af Klaus Rifbjerg er svær at komme udenom, når det gælder klassikere inden for dansk litteratur.

Her følger man Janus op gennem de store klassetrin og videre igennem gymnasiet, hvor han styrer løjerne sammen med sin bedste ven, Tore. Han ser Tore som et fuldkommen perfekt menneske, der ikke kan gøre noget forkert, og da Tore bliver kæreste med Helle, indlemmes hun i deres lille klike.

Janus bruger meget tid på at beskrive, hvor fantastiske Tore og Helle er, og til tider bliver man meget i tvivl om han måske i virkeligheden er forelsket i en af dem – eller måske endda i dem begge. I virkeligheden er det nok Janus, der føler sig underlegen i forhold til de to “perfekte” mennesker. Men hvis man sætter folk op på pidestaler, så falder de ofte ned igen på et tidspunkt… Bogens fokus ligger især på trekløverets venskab, men også deres respektive familier spiller en vigtig rolle i bogen og er med til at skabe kontrasterne mellem de tre unge mennesker. Og uden at “spoile” slutningen, så er det bestemt også på grund af “voksen indblanding”, at bogen ender, som den gør.

En fremragende læseoplevelse… Læs den, selvom du har set filmen – De to kan slet ikke sammenlignes.

Oprindeligt postet på Instagram d. 25.5.2020.