“Dræb ikke en Sangfugl” skrevet af Harper Lee blev udgivet første gang i 1960 og skildrer et barns gryende bevidsthed om fordomme og racisme i de amerikanske sydstater i 1930’erne.
Romanen er en ung piges dannelsesrejse, men samtidig er det også et mørkere drama om racismens rødder, fordomme og konsekvenserne af disse, og den viser hvordan både godt og ondt kan eksistere side om side i både et samfund og i den enkelte person.
Historien foregår i en lille by i Alabama under Depressionen, hvor vi følger Jean Louise (“Scout”) Finch i løbet af 3 år af hendes barndom. Hendes far, Atticus Finch, er en prominent advokat, som forsøger at opdrage sine børn til at være empatiske og retfærdige. Atticus skal forsvare Tom Robinson, en af de afroamerikanske borgere i byen, som er blevet uretfærdigt anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde. Men selvom Atticus gør sit bedste og faktisk formår at skabe tvivl om beviserne, bliver Tom alligevel dømt skyldig, og han bliver senere dræbt under et flugtforsøg.
Efter opmærksomheden omkring retssagen ebber ud, ånder alt fred og ro, men i mørket lurer en skygge, som venter på at få hævn. Og pludselig befinder Scout sig midt i konflikten.

Personligt synes jeg, at den er lidt lang tid om at komme ordentlig i gang, og jeg havde til tider svært ved at fastholde koncentrationen, men da jeg nåede til retssagen, så var jeg fanget, og derfra blev resten af romanen læst i et stræk.

Absolut værd at læse, hvis man kan komme igennem det første stykke!

Oprindeligt postet på Instagram d. 29.5.2020.