Manden i Skyggerne er en thriller skrevet af Pheobe Locke.
 

I det der ligner optakten til en kernefamilie, får parret Sadie og Miles datteren Amber. Men uden et ord Sadie forlader mand og spædbarn blot et par dage efter Amber er kommet til verden. Miles må derfor tage sig af den lille Amber helt alene.

Men 16 år senere dukker Sadie pludselig op igen. Miles, som nærmest har ventet på hende i alle mellemliggende år, tager imod hende med åbne arme. Amber deler ikke sin fars begejstring. Hun forstår ikke helt, hvorfor Sadie dukker op nu – hvad er det, hun vil?

Vi kommer ind i historien som en del af et lille filmcrew, som på dokumentarisk vis følger hovedpersonen, den 18-årige Amber Banner, som netop er blevet frikendt for mord. Men stemningen i samfundet er delt – mange mener ikke, at Amber burde være blevet frikendt. Filmcrewet følger Amber rundt på en medie-tur, som mest af alt handler om, at Amber vil nå at tjene flest mulige penge, inden offentlighedens interesse daler igen.

Amber fremstår meget diva-agtig og stiller store krav til filmcrewets tålmodighed, som forsøger at gøre hende tilfreds, men samtidig er de også lidt bange for hende. Der lurer nemlig noget under overfladen på den unge pige. Men de og andre medier vil gå langt for at få fat i historien.

Som romanen skrider frem, kommer hele Ambers livshistorie til syne. Der skiftes mellem Miles’, Sadies, Ambers og filmcrewets synsvinkler. Og langsomt begynder historien om “manden i skyggerne” også at komme frem. Ham, der tager døtre, hvis ikke man lystrer… (Romanen er til dels inspireret af historien om the Slender Man.)

Det taler absolut til romanens fordel, at man ikke ved, hvem det er, der er blevet slået ihjel.

Gennem hele historien sidder man og gætter på mulige ofre, og som historien bliver udfoldet, dukker der flere og flere mulige scenarier frem. Dette er et fedt twist – i stedet for at man sidder og gætter på, hvem morderen er, som man typisk gør i denne slags romaner, så er det her vendt på hovedet, og vi leder nu efter ofrene i stedet for.

Det er en god historie. Den er skræmmende, og på grund af inspirationen fra en virkelig sag, så giver det lige lidt ekstra til gåsehuden… Så er man til uhygge og Slender Man historier, så er romanen værd at gribe fat i!