Endnu engang formår Anna Ekberg at levere en neglebidende thriller. Havets Børn er på en og samme tid både en helt fantastisk og helt forfærdelig fortælling. Den er fantastisk godt skruet sammen og samtidig helt forfærdelig, fordi temaerne har udspring i virkelighedens verden.

Romanen er bygget op gennem tre parallelle historier. Omdrejningspunktet i den ene del-historie er kræftsyge Rebekka, som er på jagt efter sin ukendte datter. En datter, som hun 17 år tidligere fik at vide, døde ved fødslen.
Den anden del-historie foregår i Afrika, hvor vi følger børnesoldaten Angel, som er på jagt på efter dem, som har kidnappet hende og gjort hende ondt. En jagt som tager hende til Europa.
Den tredje del-historie foregår i København, hvor en kvinde findes dræbt. Mordet er usædvanligt voldligt, og den myrdede kvinde har fået skåret det ene underben af, og morderen er tilsyneladende forsvundet med den afskårne kropsdel.

De tre historier bliver langsomt viklet mere og mere ind i hinanden. Tre historier som på overfladen tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre – men som på fascinerende vis bindes sammen til et imponerende edderkoppespind af overraskende twists og holder læseren fast på kanten med intensitet og spænding – lige når man tror, at nu kan det ikke blive værre… så bliver det netop det… meget værre!

Jeg kan slet ikke få nok af Anna Ekbergs romaner. (Og ja, jeg ved godt, at det er et pseudonym for to velkendte litterære herrer, men ikke desto mindre så har de virkelig fået fat i en genre, der taler til mig.) Havets Børn får mine varmeste anbefalinger med her fra Sydhavsøerne…

Jeg bliver mere og mere begejstreret for hver Anna Ekberg roman… og nu er den fjerde netop udkommet – og jeg er i den grad klar til at læse den også.