Hvor meget skal man finde sig i, når livet ikke arter sig, som man drømmer om – hvornår er nok nok, og hvornår er det for sent? Disse og flere spørgsmål trænger sig på undervejs i læsningen af Saga. Sussie Maria Pilegaard har med skræmmende intensitet skrevet en roman om psykisk terror i et tilsyneladende velfungerende ægteskab.

Saga og Mike er gift på femte år. De har en søn, et dejligt hus, gode jobs og er tilsyneladende lykkelige. Vi kommer ind i historien, da Mike netop er blevet forfremmet og skal udstationeres et år i Seattle. Saga og Mike er på vej til Seattle for at se det hus, som de skal bo i det kommende år, og mens de er  ombord på flyet, bliver læserne for første gang opmærksom på Mikes jalousi. Og den når et alarmerende niveau ret hurtigt derefter, da han lænker Saga fast til et udendørs gelænder i Seattles aftenkulde, så hun kan tænke over, hvad hun har gjort (hvilket er ingenting…).

På trods af den oplevelse holder Saga fast i sit ægteskab, både for sin søns skyld, men også fordi Mike jo trods alt aldrig har slået hende, og meget af det er jo nok også fordi hun selv provokerer, (tænker hun).
Den psykiske terror eskalerer, da Mike blandt andet forsøger at overbevise deres søn om, at Saga er syg og at man ikke skal lytte til hende. Samtidig får Mike problemer på jobbet, da han bliver anklaget for sexchikane. Frustrationerne når nye højder og Mike kan ikke længere kontrollere sit temperament – det går ud over Saga.

Det er en forfærdelig historie (ikke at den er dårlig, skal jeg skynde mig at sige), men det er en historie, som smerter mig helt ind i sjælen. Set udefra kan jeg ikke forstå, hvorfor i alverden hun ikke bare smutter… Men det er jo selvfølgelig noget helt andet at være en tilskuer til forholdet, fremfor at være en aktiv deltager i det.
Åh for pokker, hvor ville jeg gerne unde Saga, at hun havde haft noget mere selvtillid og tro på sig selv, så hun var skredet første gang, der var noget, der virkede forkert.

Saga er en fremragende forfærdelig læsning – Den er velskrevet, intens og gribende med et uhyggeligt tema som fokuspunkt. Den kaster et fint lys over det faktum, at det er ikke altid, at der følger fysisk vold med i et voldeligt ægteskab, psykisk vold er også vold! – Anbefales til alle, der trænger til at blive rystet lidt helt ind i deres sjæl.

Tusind tak til forfatteren for at sende mig et anmeldereksemplar – Jeg er glad for, at bogen fandt vej frem til mig! 🙂