“En roman om en forbrydelse” står der på forsiden af Mattias Edvardssons bog En helt normal familie, og det er vist den mest passende beskrivelse, man kan komme med. For dette er ikke en roman, som minder om noget andet, jeg har læst. Det føles ikke rigtig som en krimi, ej heller rigtigt som en thriller, det er heller ikke rigtig et retssalsdrama – men omvendt indeholder romanen alle elementerne mixet til en eminent cocktail, som giver et indgående billede af en tilsyneladende stabil og tryg familie, som må nøjes med at se til, mens alle deres skeletter vælter ud af skabet og lader læserne forstå, at ingen familie er perfekt.

Historiens omdrejningspunkt er den 17-årige Stella, som bliver anklaget for at have overfaldet og dræbt sin noget ældre kæreste. Men hvorfor skulle en præstedatter dog gøre sådan noget? Hvorfor skulle en ung pige fra gode kår, fra et akademikerhjem, gøre sådan noget frygteligt noget. Familiens sammenhold bliver testet, i takt med at Stellas mor, som er forsvarsadvokat, sætter alt ind for at redde sin datter, og samtidig lider præstens moral i den grad i forsøget på at hjælpe til – for hvordan hjælper man til, når man mest af alt selv tror, at ens datter er skyldig?

Igennem romanen skifter synsvinklen, så man som læser oplever situationen først fra faderens side, så fra Stellas og til sidste fra moderens side. Denne opbygning gør, at man får en dybere indsigt ind i hver af de tre personer, som, bliver man hurtigt klar over, har hver deres egen dagsorden i forhold til forbrydelsen.

Til tider er stemningen i romanen næsten tragikomisk – især er der en episode omkring en Vespa, som Stella får af sin far i fødselsdagsgave – først får læseren faderens syn på episoden, og man tænker instinktiv “forkælet møgunge”, når man læser om hendes reaktion… Men da man senere får Stellas version af Vespa-episoden, kommer man uvægerligt til at lave en såkaldt “facepalm” over den passive aggressive opførsel, der kommer fra faderen, og man bliver klar over, at han absolut ingenting forstår, når det gælder datteren.

Som nævnt er dette ikke en krimi i klassisk forstand – Fokus her er ikke på at opklare forbrydelsen, men i stedet er det den lille familie, som er i centrum. Den oprørske teenagerdatter, den beskyttende far og den lidt fjerne mor, som alle tre kæmper for at eksistere i den familie, som på alle måder bør være perfekt… men hvorfor er den det så ikke??

En helt normal familie er på mange måder en fantastisk roman. (Dog anerkender jeg, at hvis man læser i den tro, at man skal opleve en klassisk krimi, så kan man godt blive lidt skuffet). Men som et familiedrama kan den virkelig noget. Det er det klassiske opgør om forventningerne til den perfekte familie. Og det fungerer godt! Det er absolut ikke sidste gang, at jeg har haft en roman af Mattias Edvardsson i hænderne.

————————————————–

Fakta om bogen:
Titel: En helt normal familie
Forfatter: Mattias Edvardsson
År: 2018
Forlag: People’s Press
Sider: 465