Min virtuelle bogreol

Litterær blog

Om mig

* Læsehest
* Bogorm
* Litteraturnørd
* Cand.mag. i engelsk og dansk

Altid på jagt efter litterære perler og gode historier 📚

Jeg hedder Pernille, og jeg bruger denne platform til at skrive om den litteratur, jeg støder på i min hverdag.

Til dagligt hygger jeg mig på Sydhavsøerne, nærmere bestemt på Falster, hvor jeg underviser på EUX Business.

Jeg bruger det meste af min tid på dansk og engelsk litteratur – enten i forbindelse med min undervisning eller blot for ren fornøjelses skyld.

Oprindeligt startede denne blog som en Instagramprofil, men jeg oplevede ofte, at jeg var nødt til at forkorte og censurere mine tekster for at få dem til at passe til Instagrams platform og regler, så derfor dette skifte. Her på siden vil jeg fremadrettet skrive om litteratur og komme med anbefalinger. Min instagram-profil (@minvirtuellebogreol) vil sideløbende køre videre som en appetizer og supplement til sitet her.

Alle meninger ytret her på sitet er 100% mine egne. Det samme gælder, hvis der er tale om anmelder-eksemplarer. Jeg sætter pris på muligheden for at læse nye tekster, både af nye og etablerede forfattere. Her vil I altid få en ærlig vurdering af værkerne.

Med håb om at du kan finde inspiration til din læsning.

De bedste hilsner
Pernille